Midtlivskrisen, mandens eksistentielle mavepuster – sorgen over, at Kilimanjaro måske aldrig bliver bestiget

Du troede, du havde mere tid.

Der var altid en "senere." Når børnene var større. Når arbejdet var mindre krævende. Når kroppen var i bedre form.

Men så sker der noget. Måske er det en rund fødselsdag, et dødsfald i omgangskredsen eller bare en dag, hvor du ser dig selv i spejlet og tænker: Hvordan i alverden er jeg endt her?

Og pludselig rammer den ...

Den eksistentielle mavepuster ...

Er der stadig tid nok? Eller er toget ved at køre fra perronen?

tanken og spørgsmålet om toget faktisk er kørt ...

Når livet ikke føles uendeligt længere

Indtil nu har døden været et fjernt koncept.

Noget, der sker for andre. For gamle mennesker.

Men nu begynder du at mærke den som en skygge i baggrunden. Den hvisker noget, du ikke helt kan ignorere: "Der er flere år bag dig, end der er foran dig"

Og med den erkendelse sniger sorgen sig ind. Sorgen over ikke at have nået alt det, du troede, du ville nå. Drømmene, der måske aldrig bliver realiseret. Kilimanjaro, der måske aldrig bliver besteget.

Men måske handler det ikke engang om bjerget. Måske er det mere følelsen af, at du troede, du ville nå et sted hen – en følelse af frihed, af eventyr, af mere – og nu er du i tvivl, gjorde du det ... er det egentlig stadig muligt - er det faktisk for sent?

Du er ikke alene

Hvis du sidder med den følelse, så ved du måske ikke, hvor du skal gøre af den.

Måske har du aldrig rigtig talt om de store eksistentielle spørgsmål før.

Så skal du allerførst beroliges med, at du er langt fra alene. Mange mænd oplever denne pludselige tanke ... der kan føles som sorg, som tvivl, som en følelse af at sidde fast.

De fleste taler bare ikke højt om det.

Så lad mig hjælpe dig med at sige det højt: Det er ikke mærkeligt at føle sådan her. Det er ikke unormalt. Det betyder ikke, at du har gjort noget forkert, eller at du har ændret dig - at der er noget galt med dig.

Det betyder bare, at du er et menneske lige midt i livet!

Så hvad gør du nu ... hvordan kan du lægge låg på de følelser igen?

Det kan du ikke - og jeg garanterer dig, at det vil være den største bjørnetjeneste, du kan give dig selv.

Sorgen over det, du måske ikke når, er en ægte og ærlig og vigtig tanke, og den skylder du at give al den respekt du overhovedet kan. Så lad være med at skubbe den væk!

Hvad nu hvis du i stedet for turde lytte til den?

• Hvad er det egentlig, du har brug for at se i øjnene?

  
  

• Hvad er det egentlig du længes efter?

  
  

• Er det eventyret, der kalder – eller noget andet?

  
  

• Hvad ville du sige til dig selv, hvis du kunne gå 20 år tilbage i tiden?

  
  

• Hvad kan du stadig nå – ikke nødvendigvis på Kilimanjaro, men i livet?

  
  

Måske er det på tide at give dig selv lov til at mærke disse tanker - disse følelser.

Ikke bare presse det væk, ikke fylde stilheden med mere arbejde, mere træning, mere planlægning.

Måske er det tid til at tage en samtale med en ekspert? En samtale, hvor du ikke behøver have alle svarene, men hvor du får plads og lov til at sige tingene højt.

Tag samtalen, før sorgen bliver til depression

Jeg har talt med så mange mænd, der har stået lige præcis her. Og jeg har talt med alt for mange mænd, der ikke turde starte samtalen, og hvor depressionen så stille og roligt fik overtaget.

Jeg ved, hvor ensomt det kan føles, og hvor svært det kan være at sætte ord på noget, der kommer lige ind fra højre og føles grimt, stort, uhåndgribeligt og skræmmende.

En samtale kan gøre hele forskellen – ikke kun for dig, men også for dem omkring dig. (hint ... de kan nemlig godt mærke, at du går og tumler med nogle store tanker).

At du tør tage hånd om dine følelser og tanker omkring din helt egen eksistensielle mavepuster betyder, at du giver dig selv en reel mulighed for at finde ro i det, der lige nu føles uoverskueligt.

Det betyder, at du ikke en dag vågner op og føler dig endnu mere fastlåst, endnu mere bange og endnu mere alene i dine tanker.

Det betyder, at du tager ansvar for dit liv – og for den tid, du stadig har.

Du behøver ikke have alle svarene. Du behøver ikke vide, hvad næste skridt er. Du skal bare starte med at tage samtalen.