Et sprog for mennesker, der har mistet
Vi taler ofte om, hvordan man bør tale med mennesker i sorg, men mange bliver usikre, når de står over for et menneske, der har mistet et livsvidne til døden.
I begyndelsen er omsorgen tydelig.
Der kommer blomster, beskeder, kram og kondolencer.
Men efter ganske kort tid ændrer stemningen sig.
Samtalen bliver sjældnere.
Ordene forsvinder.
Og mennesket, der har mistet står ofte tilbage med en oplevelse af, at sorgen helst skal fylde mindre.
Det er i det rum – hvor stilheden breder sig, og sorgen stadig rusker – at behovet for et andet sprog opstår.
Et sprog der kan følge med sorgen over tid.
Livet forandrer sig fundamentalt, når man mister et menneske, man har holdt af.
Sorgen efter et tab påvirker hele livet – relationerne, energien, koncentrationen og evnen til at være til stede i hverdagen. Også arbejdslivet.
Derfor kan vi ikke betragte sorg som noget, der kun hører hjemme i det private liv.
I dette foredrag sætter Birgitte Agger Mote ord på den virkelighed mange lever med efter et stort tab – og på det sprog, vi skylder hinanden at udvikle.
Sorgens virkelighed
Med erfaring fra mere end 500 familier omkring døden giver Birgitte Agger Mote et indblik i den virkelighed mennesker lever i efter et stort tab.
Foredraget undersøger, hvad der sker med et menneske, når et livsvidne forsvinder – og hvorfor sorgen ofte står stærkest netop i den tid, hvor samtalen omkring den bliver mindre.
Publikum får en større forståelse for de reaktioner, der ofte opstår i tiden efter et dødsfald, og for hvordan vi som kolleger, venner og medmennesker kan blive bedre til at møde mennesker i sorg.
Det er denne virkelighed foredraget sætter ord på –
og giver det sprog, der er brug for,
hvis mennesker i sorg ikke skal stå alene."
jeg tror, vi alle gik derfra med en følelse af lettelse.
Birgitte satte ord på, hvor stor en livsforandring det i virkeligheden er, når et menneske dør