Birgitte
... og jeg har givet mig selv titlen
- puha, det er et stort ord, og kan sikkert klinge lidt som noget storhedsvanvid, og jeg har fuld forståelse for, hvis man lige skal lande i den store titel.
Jeg har ledt og ledt efter en titel, der bedst kunne beskrive, hvem jeg er, hvad jeg laver, hvordan jeg arbejder, og for hvem jeg arbejder.
Men i virkeligheden er det fuldstændig ligegyldigt - for det handler jo slet ikke om mig eller min titel
JEG HEDDER
det handler om dig
- og det handler om dine!
Ambassadør for Livets Slutning
Jeg kan dog sagtens forstå, at grundet mit arbejde, og med tanke på, at du jo nok har fundet frem til mig, fordi du enten selv står foran livets slutning, eller et menneske du har kært, måske snart skal forlade denne verden, så har du selvfølgelig helt naturligvis et ønske om at vide, hvem jeg er som menneske, hvad min baggrund er, og hvorfor jeg dog har valgt at arbejde med Livets Slutning? I 1997 – kun 4 måneder efter jeg blev jeg gift med min canadiske mand, blev min svigermor indlagt på hospice i England og døde ca 1 måned senere. Jeg havde aldrig nogensinde hørt ordet “hospice” før, og jeg havde ingen tidligere store oplevelser omkring døden, så for mig var det en skelsættende oplevelse. Skelsættende på den helt rigtige og vigtige måde. Jeg har aldrig glemt de fantastiske sygeplejesker eller alle de frivillige, der gav og gav, og øste ud af kærlig omsorg. Jeg var helt klar over, at jeg var blevet givet en gave i min nyfundne viden om, hvordan døden også kunne se ud. 10 år, 3 børn og 3 lande senere endte vi som familie i Ottawa, Canada, og det tog kun 3 måneder fra flyttekasserne var tomme, til jeg havde fundet det lokale hospice og tilmeldt mig årets kursus for nye frivillige. Jeg vidste bare, at nu var tiden kommet. Jeg nåede at være på det hospice i 3 år, inden vi så flyttede tilbage til England, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg elskede samtlige timer jeg frivilligt gav de døende og de familier, der krydsede min vej i Ottawa. I de år lærte jeg de grundlæggende sten til, hvordan jeg allerbedst kan støtte både de mennesker, der lever med en terminal diagnose, og samtidig deres pårørende, der ofte er ubeskriveligt kede af det, bange, usikre, forvirrede og trætte efter et sygdomsforløb, der måske allerede har været langt og svært. Hospice er i min optik GULD værd når livet udleves. …. men, i min verden er der er en endnu bedre måde at dø på – og 60% af danskerne drømmer om det samme – nemlig at dø hjemme. (her skal det selvfølglig understreges, at både hospital og især hospice er fine steder at dø, og at jeg tror på, at de altid gør deres bedste, for at alle får en god død). At dø hjemme, hvor duftene er kendte, de vante lyde beroligende, varmen fra hunden der ligger i fodenden af sengen, muligheden for at familien kan være der, musik man selv har ønsket, ingen bib-bib-bib lyde fra maskiner, ingen sygeplejesker, der hurtigt kommer ind på stuen og forsvinder lige så hurtigt, intet koldt ovenlys og kedelig og grå mad. Tryghed, genkendelighed, kærlighed. Udover den omfattende viden omkring dødsprocessen som jeg har fra mine år på hospice, er jeg også uddannet psykoterapeut i England, hvor jeg har specialiseret mig i sorgen. Jeg arbejdede i 2 år som terapeut på hospice i Kent, England, og har derfor også et stort kendskab til, hvordan døden påvirker hele familien og de pårørende, og det er den viden jeg bruger igen og igen, til at gribe hele familien, sådan at alle føler sig trygge, set og forstået. Rollen som “End-of-Life Doula” (EOL Doula) er en fuldstændig ukendt rolle i Danmark – jeg er pioner, men det er ok – det er altid en ære at være en banebrydende pioner, når bare rollen er æreværdig – og dét er min End-of-Life rolle! Vi skal nok nå til, at det bliver mere udbredt, det er jeg helt sikker på – fuldstændig som i USA, Canada, Australien og England, hvor mange i dag kontakter en EOL-doula når livet nærmer sig slutningen. Min uddannelse som EOL Doula er underbygget – og forstærket - af alle de år, jeg har arbejde med døden og slutningen af livet. Mine uddannelser og roller som Ambassadør for Livets Slutning indebærer: Hospicemedhjælper, Familie-terapeut, Sorg-terapeut, EOL-Doula, Willow Educator, Begravelsesrådgiver (bedemand) og medmennske. Jeg har en yderligere “jeg-har-selv-prøvet-det-rolle”, idet jeg har et stort kræftforløb bag mig. Det betyder, at jeg på egen krop har mærket, hvordan de mørke tanker, og de tunge dage påvirker mentalt når livet pludselig er truet. Jeg håber, at du nu har en lidt bedre ide om, hvem jeg er som person – ihvertilfælde de store overordnede træk, så kontakt mig endelig, hvis du føler, at jeg kan gøre en forskel i dit eget liv – eller for en du holder af og bekymrer dig om. Jeg tilbyder altid en gratis samtale på 30 minutter og håber, at vi sammen kan finde frem til, hvad du har brug for - og hvordan jeg allerbedst kan hjælpe dig.
I BELIEVE THAT NOW IS ALL WE HAVE.
mine tre kæpheste
om sorgen
om de ukendtes grav
om at dø hjemme
at mange tror, det er utrygt
at sorgen går væk med tiden
at ingen er ukendt
- det kaldes fællesgraven
Vælg
HVAD DU HAR BRUG FOR
01.
END-OF-LIFE
Sjælelig, fysisk, psykisk og hjertelig støtte
til terminale patienter (og deres familie)
der mindsker utryghed, angst, forvirring, ensomhed og pårørende-udmattelse
02.
SORG
Hjælp til at forstå, hvordan vi som mennesker rent faktisk sørger.
Viden om, at måden du sørger på, og det du føler, er ganske normalt.
03.
FORBEREDELSE
for dig, der gerne vil planlægge og få styr på dit livs slutning.
Hjælp til Swedish Deathcleaning, "Din Sidste Vilje" og legacy projekter.
Hvis du gerne vil lære mere om, hvem jeg er, hvad jeg kan, hvordan jeg arbejder, for hvem jeg arbejder og hvordan jeg kan hjælpe dig og dine, har du muligheden for at
læse med i mit månedlige nyhedsbrev
"Livets Sidste Rejse"
Tanker og læring,
fra en End-of-life Doula
*
Doula er græsk og betyder "Kvinde som tjener".
Mit doula job indebærer at støtte den døende - og familien - i en hvilken som helst kapacitet de har brug for det,
følelsesmæssigt, praktisk og spirituelt.
*